Mirjam er efterhånden en af dem som har arbejdet længst med YWAM i Danmark. Siden 1986 har hun været involveret i Kings Kids (KKI) arbejdet, som hun også er leder for i dag. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper, men arbejder til dagligt som landsleder for YWAM Campaigns, samt med hjemmeskoling af 2 af hendes børn. Hun har sammenlagt 5 børn, med hendes mand, Frank, som også arbejder med YWAM Campaigns og Focus 7.
Mirjam har arbejdet i mange år som event koordinator med Impact World Tour (IWT) i Danmark, Australien, New Zealand, USA, Sverige og Finland, og er derfor super skarp til at håndtere mange mennesker på samme tid, og til at koordinere store projekter.
Derfor er hun også stadig involveret i flere lejre for unge og teenagere, som f.eks. Camp Zeal, og KKI lejren.
Hun er desuden meget passioneret omkring undervisning, bøn og soaking, og så elsker hun at bede for folk og se hvordan de kan opleve frihed igennem Helligåndens kraft.